Rulleafdeling

Følg os på Facebook.

Sæson 2024


OBS: Du kan skrive til en af trænerne, hvis du gerne vil tilmeldes som gæst. 

Vi træner hele året og har forskellige hold tirsdag, onsdag, torsdag og søndag. 

Er rulleskøjteløb noget for dig eller dit barn?

Vi tilbyder træning for begyndere og øvede såvel børn, unge som voksne. Den yngste er 4 år, og den ældste er 83 år. Træningen indeholder både tekniktræning og leg på skøjter. Her har du chancen for at lære teknik, stabilitet og sikkerhed.

Har du lyst til at prøve om det er noget for dig, er du altid velkommen til at møde op. Har du ingen skøjter, kan du låne skøjter og sikkerhedsudstyr de første par gange. Vi har låneskøjter i str. 28-46. 

Det praktiske 

Du har mulighed for at komme et par gange til træning, før du beslutter, om rulleskøjteløb er noget for dig eller dit barn. Som enkeltmedlem koster det 250 kr. om året eller 300 kr. for hele den hjemmeboende familie. Det koster ikke ekstra at deltage i flere af klubbens afdelinger. 

Alle deltagere skal have en profil på Holdsport.dk. Her tilmelder man sig træning og betaler kontingent. Trænerne hjælper gerne med oprettelsen før eller efter træning. Du tilmelder dig her.  

Sikkerhed

En almindelig cykelhjem eller skaterhjelm er et krav, når vi har skøjter på. Vi anbefaler alle at bruge håndledsbeskyttere og knæbeskyttere, men det er ikke et krav. 

Kontakt os gerne

Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte trænerne Camilla Brandi Anshøj på tlf. 61 77 24 22 eller Kim Jørgensen på tlf.: 50 50 51 51.

Ringsted Motionsklub
Klosteråsen 55
4100 Ringsted
Telefon: 22456481
E-mail: jytte@haak.dk
CVR: 29576424
     
Ringsted Motionsklub | Graversensvej 6 Hovmarksvej 5 | 4100 Ringsted | Tlf.: 22456481