3. 48H - Skövde - Det tegner lovende nu
Skövde d. 27-29/8-2010
Siden Holte 24H i juni 2010
http://rasor0.bravejournal.com/entry/60679, havde jeg forsøgt at komme i form igen. Jeg var gået fra en hvilepuls på mellem 60 og 70 og kommet ned på 43bpm i ugen op til dette løb.Med de 43bpm så det lovende ud, så jeg var ikke bleg for at lægge en urealistisk plan A:
00-07 time: 11 km/t
08-15 time: 10 km/t
16-23 time: 09 km/t
ialt 240k på døgn 1
24-31 time: 08 km/t
32-39 time: 07 km/t
40-47 time: 06 km/t
ialt 168k på døgn 2
Totalt 408k
Ja mon ikke at det var urealistiskt?
Plan B var så en km/t ned for hver time:
00-07 time: 10 km/t
08-15 time: 09 km/t
16-23 time: 08 km/t
ialt 216k på døgn 1
24-31 time: 07 km/t
32-39 time: 06 km/t
40-47 time: 05 km/t
ialt 144k på døgn 2
Totalt 360k
Mon ikke også plan B var overdrevet?
Det skulle vise sig at plan B var fin. Døgn 2 blev holdt ok, men sidste halvdel at døgn 1 kostede dyrt.
Min Plan C var PR på 24H (205k). Plan D var 175k på 24H og Plan E var PR på 48H (253k).
Mit resultat blev 295k. Det fik løftet min 48H PR til et acceptabelt niveau.
Niklas Karlsson, der vandt i Holte, gav overnatning til fredag. Han bor lige op ad en kæmpe skov. Hvis han løber 30k tværs igennem kommer han over til K-G, der bor på den anden side. De har snakket om at mødes på midten en dag.
Sådan en overnatning er nu rigtig god networking med andre ultraløbere. Niklas har 2 energibomber af et på knegter. Der er sørme liv i huset .
Toget retur til Skövde koster lidt over SEK 300 pr. vej fra KBH, så det er til at overkomme.
Løbet var smart lavet med start for både 24H og 48H på samme tid. Dermed kunne man satse alt på 24H - det gjorde Torill - og hvis det ikke gik, så kunne man prøve at nå en god 48H - det blev så mit held.
Man skulle bare betale for 48H for også at få sig et resultat i 24H.
Løbet foregik på et stadion på 400m tracket. Der var en stor 50' skærm, der viste de 10 seneste, der havde passeret tidstagningsmåtten. Det var kanon info til os løbere - helt suverænt.
Der var et toilet tæt på, der max kostede 40 tabte meter. Der var varmt vand i hanen, så man kunne få tøet hænderne op, når det var koldest.
Endelig var der pit i omklædningsrum med varme radiatorer, som flittigt blev brugt til at tørre tøj på. Det kostede heller ikke mere end 40 tabte meter.
Løbets depot med mad og drikke fungerede upåklageligt og var veludstyret. Jeg kunne dog sagne noget protein i form af æg eller minifrikadeller. Vi fik dog kød til aftensmad, men det ville have været rart at kunne tage det løbende.
Men det korte af det lange er at man behøver ikke selv at have noget med.
Vejrudsigten sagde 9 - 15 grader og masser af regn på sidste døgn. Det blev til flere gange, hvor det væltede ned i en times tid. Man skulle så sørge for ikke at blive for kold og våd og at have noget tørt tøj at skifte med.
Temperaturene passede fint til at løbe med lange vintertights under hele løbet. Det fungerede fremragende. Jeg behøvede hverken at skifte sko eller bukser.
Så det var bare t-shirts, korte og lange, windbreaker og regnjakke, der af og til blev skiftet.
Starten gik kl.12. Torill satte tempoet til 10½km/t. Hun skulle enten nå svensk rekord (205k), 24H PR (206k) eller 48H PR (300k). Jeg forstod dog ikke hvorfor hun var helt oppe i et tempo, der passede fint til 230k på 24H. Men skidt - i min egen plan A lød tempoet på 11km/t, så det generede ikke mig. René og Fredrik fulgte med, jeg hang lidt bagefter. Det var åbenbart lidt for hurtigt til at jeg følte at jeg ville kunne fortsætte efter planen.
Der var 3 af 24H løberne, der efterhånden lagde et endnu højere tempo.
Læs mere på
http://rasor0.bravejournal.com/entry/63299MVH Søren "RaSor" Raarup
Kommentarer
bpm
hva betyder bpm????????
bpm
Det må betyde 'beats per minute' - pulsslag pr. minut