Ringsted Motionsklub

Ja, vi var jo en del Rimo´er, der kørte Rundt om Næstved på MTB. Nogle valgte single-track på 17 km - andre tog single-track ruten 2 gange – og så var vi nogle ”rene” motionister, der valgte den - under normale omstændigheder - humane 35 km rute på ”befæstede stier og veje samt på asfalt”……

Der var hele 3 grader - ja plus-grader - da vi startede – så det føltes næsten sommerligt…………  Jeg havde ALT for meget tøj på – men Minna sagde : Vogt dig min pige – det er køligt, når vi kommer udenfor skov og krat, men det havde man så - i dagens anledning - valgt at vi ikke skulle. Vi kunne lige så godt køre det meste af turen inde i den mudrede skov. Nu da frosten og det glatte føre var ovre, ja, så skulle vi da sørme på skovtur…….. Tøvejret havde gjort sit til, at det blev en vanskelig og tung affære. Minna havde i øvrigt vanter på maven – mon man gjorde sådan på Lolland i gamle dage??? Minna – vanterne er til fingrene……

Der var Rimo´er i alle klasser – bl.a. en på sprit-ny MTB – Bodil Ullerup. En ny MTB rytter – Kurt Greve – også på ny cykel – og et par stykker med (æld)gamle cykler - Peter Richardt og Minna. På 35 km ruten var desuden Mogens, Niels, Betina, Torben og Willy på det ”store” Rimo-hold. Men flere deltog – nogle i ”forklædning”. Laurits og fader kørte dobbelt-single-track (2 gange 17 km ruten).

35 km holdet startede fra Kasernevej lidt over 10, og der blev kørt med master til Herlufsholm skoven. Rimo lagde sig fra starten bag i feltet - vi kørte i øvrigt en mere spændende vej til skoven, end vi plejer – ikke så meget gennem byen. Men de røde lyskurver, vi trods alt traf, gjorde at vi ikke nåede frem til skoven, da starten gik derfra kl. 10.20. Dvs. jeg tror nu bare de andre ryttere fortsatte, da de kom til skoven, hvorfra vi plejer at vente til 10.20 og starte samlet. Men ikke alt var, som det plejer – jeg fandt heller ikke noget depot undervejs – mener ellers at ha´ læst, at det skulle der være – men så er det jo godt der er kaffe og kage, når man udmattet kommer i mål…………………… Der var, så vidt jeg ved, også en del ruteændringer.

Nå, men allerede på vej til Herlufsholm skoven var jeg ”håbløst” bagefter – kun lukkevognen eller lukke-cyklisten var bag mig – men det føltes helt naturligt – altså at være bagest. Men det kunne jeg trods alt ikke ha´ siddende på mig – så jeg slog turboen til – og overhalede 2 Næstved-folk - da det gik nedad - der har jeg ligesom en lille fordel. Nå, det viste sig at være nogle, der skulle være vejviser/ lukke-cyklist senere, så de havde ”ikke travlt”…………

Rimo-vennerne var hurtigt væk – men jeg havde jo selv valgt at køre ene – de andre bliver jo vilde, når der er cykelløb……………… Men det gjorde jo også, at jeg ikke sled så meget på bremserne – for nedad kan de ikke køre – de små nips…………………

I starten kørte jeg lidt sammen med en lille (lokal?) flok – hvor den ene var træt allerede inden han startede. Denne rytter og hans makkere så jeg af og til undervejs på ruten. Makkerne overhalede mig – for så at vente på den trætte rytter – med passende mellemrum. Han blev sådan set ikke mere frisk som løbet skred frem, men de kendte så til gengæld til smutveje bl.a. et sted med MEGET pladder afsluttende med et bjerg opad (det gik lige op i himlen) – ja, da kørte de udenom dette umulige fedtede føre.

Men inden da – ja, da var den trætte rytter kommet lidt foran sine folk – da det gik nedad. Han var i samme situation som mig, så det gik godt nedad – nok lidt for godt, for der kom et sving, og der var (også) meget mudret, så han tog den på røv og albuer – kom dog ikke noget til. Men det var et flot styrt – det kunne Willy ikke ha´ gjort bedre.

Efter 11-12 km fik vi (endelig) asfalt under dækkene – og man må måske ikke sige det – men det var altså en fornøjelse – men det fik hurtigt ende – så var vi tilbage i pladderet………………… Jeg synes,  vi kørte mindre på asfalt end tidligere – men måske føltes det bare sådan – p.gr.a. skovens ”tilstand”……..

Vi – bagtroppen - fortsatte derudaf, og pludselig så jeg en Rimo-ryg foran mig – det lignede Willy – jeg tænkte, at der måske ikke er mulighed for så megen motion, når man huserer på Grønland. Men det var stort set hele Rimo-holdet, der kørte og slaskede lidt foran mig. Det skyldtes efter sigende at Peter Richardt havde gear-problemer. Det løste sig næsten – ja, der var vist nogle gear, der ikke virkede – men hjulene kunne da køre rundt. Nå, dette hold blev på et tidspunkt delt i 2.

Senere deltes Minnas kæde sig i to – men heldigvis havde Mogens grejet med til at løse dette. Jeg var godt klar over der måtte være noget i vejen – siden de ikke overhalede. Men til trods for at de havde skilte-indsamleren lige i hælene – så kom de i mål før mig………… Mon de kørte forkert – eller tog en smutvej???? Jeg er tit bagest i feltet – og denne gang lykkedes det mig altså at komme i mål ca. 20 minutter efter dem bagved mig – altså dem jeg troede var bag mig…………….

En go´ men meget hård tur – især for os der kørte hele ruten…………………………………

Efter veloverstået tur var der kaffe og hjemmebag – desuden øl og vand. Kagerne var dog spist, da jeg kom i mål – så jeg måtte, meget mod min vilje, ”gå i baren” – men man kunne dårligt nå at drikke 2 øl – før de øvrige Rimo´er kørte hjem. De har altid så travlt med at komme hjem – men de havde selvfølgelig også været i mål en rum tid, da jeg kom…………….. Der er jo altid masser af god hjemmebag, når man har kørt mountainbike-løb – men her udgik de for hjemmebag – men må ha´ sendt en stafet i byen – for der var  trods alt fastelavnsboller  til de sidst ankomne………

 

Der var mange præmier - Rimo ”tog” nogle stykker.

Kurt for at stille op – uden træning…………… 

Minna for at holde ud (material-problemerne – eller holdet ????)………………….                                                                                                                                                                                                                                                          

Jeg for at komme i mål efter dem der var bag mig…………..                                                                                                

Mogens fik trøstepræmie – for at hjælpe nødstedte ryttere…………………….

Ved ikke om andre fik præmie - men flere havde fortjent det…… Nå ja, det var jo lodtrækningspræmier………

Jeg omskrev i øvrigt Solvei´s Rügen sang undervejs. Troede vi skulle synge den, når Team Lundsby kom i mål – men jeg blev så ”befippet” over at de var i mål og havde mæsket sig i kager – at jeg helt glemte det….

Det var sådan jeg så løbet – men mit syn er ikke det allerbedste, så…….

 

Kari