Referat fra 6. oktober 2016

Admin, Dato: 17. december 2019

Bestyrelsesmøde hos Marianne den 6. oktober 2016

  1. Valg af referent
  2. Nyt fra afdelingerne
  3. Økonomi
  4. Ansøgning om tilskud
  5. Tilskud ifm. afholdelse af møder
  6. Opdatering af tilskud til sportslige arrangementer/klubaftener/andet
  7. Den kommende generalforsamling
  8. Klubaftener i vinterhalvåret
  9. Indkøb af RIMO tøj
  10. Tilskud fra DGI om TV2ØST løbet 2018 i Ringsted
  11. Festudvalget, status på ”RIMOs 35 års jubilæum i 2016”
  12. Status på ”Byløb 2016”
  13. Status på ”RIMO landsbyløbet”
  14. Eventuelt 

Ad 1: Valg af referent:
Marianne

Ad 2: Nyt fra afdelingerne:
Vandreafd: Har holdt afslutning/ca. 10 vandrere

Løbeafd Johannes/Ib:

  • Fuld bus til Eremitageløbet.
  • Vintertræning i gang – stort fremmøde.
  • Skilt OK – til godkendelse i Kommunen
  • GoRun: pænt fremmøde – incl. nybegyndere.
  • Støt Brysterne: ca. 400 deltagere. Fremadrettet finder dette arrangement sted hvert 2. år.
  • Orienteringsløb: 8-9 aktive – 2 nye. Tilskud på kr. 1.000,00 sendt til HOK.

Cykelafd./Claus:

  • Afslutning mandag den 3. oktober 2016. 
  • Godt foredrag fra De Glade Børn Fonden. Flere medlemmer fra RIMO cykler med i 2017.
  • 4 MTB hold starter op igen. ”Pensionisthold” tirsdage/torsdage.
  • Torben K.Hansen laver MTB kursus for begyndere og let øvede.
  • Valg til cykeludvalget finder sted ved opstartsmødet i 2017.

Rulleafd./Per:

  • Malte Bruun og Per H.Nielsen skal have udstedt/fornyet børneattest.
  • Malte har deltaget i Le Mans 24-timers løb, og Berlin maraton.
  • Opstart sidste mandag – ca. 30 deltagere.

Ad 3: Økonomi/Jytte:

  • Indbetalt kontingent kr. 77.000,-
  • Likvid beholdning kr. 171.000,-
  • Indbetalinger vedr. klubfest kr. 8.000,-
  • Udgifter til løbekurser ca. kr. 8.000,-
  • Værdi af tøj ca. 65.000,-

Ad 4: Ansøgning om tilskud:
Tur til Bornholm Rundt. 4 piger på MTB til Berlin. Hold 8 til Nykøbing F. Stafet for Livet (løb).

Ad 5: Tilskud ifm. med afholdelse af møder:
Der udbetales kr. 20,-/person

Ad 6: Opdatering af tilskud til sportslige arrangementer/klubaftener/andet:
Ingen ændringer: stadig 10% af udgifterne – max. Kr. 3.000,-/arrangement - max kr. 200,-/person

Ad 7:  Den kommende generalforsamling:

På valg: (Ingen af de 3 genopstiller)        

  • Claus Dybdal (formand 6 år – medlem 1 år)
  • Ib Håkansson (næstformand 15 år)
  • Johannes Stoltenberg (medlem 3 år)

Formandsvalg foregår separat på generalforsamlingen.

Emner til de 3 ovenstående poster blev drøftet – og der tages kontakt til emner.

Forslag til vedtægtsændringer fremsat af Claus - formalisering af cykel og løbeudvalg med medlemmer der er på valg:

Forslaget skal godkendes af generalforsamlingen med mindst 60% af stemmerne for jfr. vores vedtægter.

Nuværende:

§5 Bestyrelsen – sidste afsnit: 

”Bestyrelsen nedsætter et udvalg per afdeling. Kun medlemmer der ikke er i restance kan deltage i udvalgene. Udvalgene konstituerer sig selv med en udvalgsformand, der skal godkendes af bestyrelsen. Udvalgene supplerer sig selv efter behov”

Ændres til:

”Bestyrelsen nedsætter et udvalg per afdeling. Kun medlemmer der ikke er i restancekan deltage i udvalgene. Udvalgene konstituerer sig selv med en udvalgsformand og næstformand, hvor udvalgsformanden skal godkendes af bestyrelsen.

§5.1 Afdelingsudvalg

Udvalgene består af fire faste medlemmer og èn repræsentant for hvert hold. Udvalgsmøde afholdes når udvalgsformanden eller 2 udvalgsmedlemmer måtte ønske det. Der afholdes minimum 2 årlige møder. Mødet er beslutningsdygtigt når mindst halvdelen er til stede, hvor iblandt udvalgsformanden eller næstformanden for udvalget er til stede. Der føres referat, som offentliggøres på klubbens hjemmeside.

De 4 faste medlemmer vælges for 2 år af gangen på generalforsamlingen, og der afgår skiftevis 2 medlemmer om året.”

Ad 8: Klubaftener i vinterhalvåret:

  • Claus vil afholde kursus i artikler/billeder (hjemmesiden), således at kommunikationen til medlemmerne forbedres – hvornår hjemmeside og hvornår FB….
  • Foredrag: Stigs Cykelrejser

Ad 9: Indkøb af RIMO tøj:

  • Kun vintertøj indkøbes. En større formue bundet i tøj (se under økonomi)
  • Løberne ønsker andet tøj – det er bestyrelsen åben overfor.

Ad 10: Tilbud fra DGI om TV2 ØST løbet 2018 i Ringsted:
Jytte laver budget - med udgangspunkt i 2000 deltagere og overskud til klubben på 30.000,-

Ad 11: Festudvalget, status på RIMOs 35 års jubilæum i 2016:

  • Pt. 50 tilmeldte – smertegrænsen skal være mindst 75 deltagere – ellers aflysning.
  • Deadline for tilmelding er 10. oktober 2016.

Ad 12: Status på Byløb 2016: 
50 deltagere, dette er for lidt  – nye tiltag ønskes.

Ad 13: Status på RIMO landsbyløbet:
Ca. 100 deltagere – her ønskes ligeledes nye tiltag.

Ad 14: Eventuelt:
intet, der var rigeligt på dagsordenen

  

Husk: Generalforsamling den 15. november 2016 kl. 19.00 i Ringsted Hallen – Gamle Cafeteria.

Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
Ringsted Motionsklub
Klosteråsen 55
4100 Ringsted
Telefon: 22456481
E-mail: jytte@haak.dk
CVR: 29576424
     
Ringsted Motionsklub | Graversensvej 6 Hovmarksvej 5 | 4100 Ringsted | Tlf.: 22456481